Natur lak

NATUR LAK – ET MILJØVENLIGT VALG, SOM GIVER ET NATURLIGT LOOK.

Natur lak (også kaldet klar lak) fås i forskellige glansgrader – lige fra MAT LAK og BLANK LAK. Glansen har dog ingen påvirkning på slidstyrken. Hos IVA gulventreprise bruges kun hurtigtørrende lak fra de store producenter og vi anbefaler behandling med mat lak.

Mat lak, som bruges hyppigst, giver overfladen en dejlig beskyttelse og fremhæver træets naturlige farve uden, at man som sådan kan se lakken. Lakken beskytter dine gulve, så de bliver modstandsdygtige overfor snavs og vask. Lakerede gulve er nemme at vedligeholde og kan holde i mange år afhængigt af slitage/trafik henover gulvet og antal lag lak. Jo flere lag lak, jo mere robust bliver dit gulv.

Normalvis bruges 2 lag lak, hvilket vi også kalder for en standard behandling. I et almindeligt gennemsnitshjem kan dette holde i ca. 5-6 år. Folk med børn, hunde, eller som er vant til at gå med fodtøj indendørs, anbefales at overveje 3 lag, som vil forlænge gulvets levetid.

Alt lak vil, uanset hvad producenterne siger, ændre lidt farve med tiden. Der sker en kemisk proces, når sollyset rammer gulvet. Gulv under gulvtæpper vil bibeholde den oprindelige lakfarve, da disse områder er beskyttet mod sollyset.

BEHANDLINGSTID: Ved max 3 lag lak, kan arbejdet udføres inden for samme døgn og betrædes efter 6-7 timer. Møbler kan flyttes ind efter 24 timer.

UDSEENDE: Naturfarvet trækker med tiden mod det gullige, kan fås med forskellig glans.
VEDLIGEHOLDELSE: Nemt at vedligeholde – skal blot vaskes med almindelig vand og rengøringsmiddel med lav ph værdi.
FORDELE: Modstandsdygtig behandling og nemt at vedligeholde, suger ikke ved væskespild.
ULEMPER: Dybe ridser vil kunne ses og kan ikke fjernes ved gulvvask

IVA gulventreprise - vi er mestre i natur lak behandling

Natur lak