Hvid lak

HVID LAK – ET STILRENT VALG TIL DEN MODERNE BOLIG.

Hvid lak, også kaldet for hvidpigmenteret lak, HP lak, mm., har samme funktion som førnævnte natur lak, men med en hvidlig pigmentering. Træets struktur og knaster kan stadig ses, så denne behandling ”farver” ikke dine gulve som ved fx maling.

Proceduren herved er, at man giver gulvet en hvid grundlak og herefter skal der som minimum 2 lag klar mat lak ovenpå for at beskytte pigmenteringen. På denne måde opnås slidstyrke og man minimerer sandsynligheden for at slide ned til det hvide. Såfremt man ønsker et endnu lysere gulv kan dette opnås ved at give gulvet 2 x hvid grundlak og herefter 2 x mat lak.

Grundet de mange lakeringer og den lange ventetid er denne behandling den dyreste af sin slags. Det er en af de mest populære behandlinger, da det gør gulvene lyse og lette at vedligeholde.

BEHANDLINGSTID: Udføres inden for et døgn og må betrædes efter ca. 6-8 timer. Man kan flytte møbler ind efter 24 timer.

UDSEENDE: Hvidpigmenteret og stilrent, men træets struktur og knaster er stadig synlige
VEDLIGEHOLDELSE: Nemt at vedligeholde – skal blot vaskes med almindelig vand og rengøringsmiddel med lav ph værdi
FORDELE: Modstandsdygtigt behandling, nemt at vedligeholde, kan lysne hele boligen, suger ikke ved væskespild
ULEMPER: Dybe ridser vil kunne ses og kan ikke fjernes ved gulvvask

Særligt ved hvid lak og gulve med søm
Har man jernlister, små huller fra gamle søm, eller søm der ikke er dykket ordentligt, kan der forekomme sorte prikker på gulvet og lidt i lakken. Når jern eller spor heraf kommer i kontakt med lak, så vil disse sorte pletter blive dannet. Når man lakerer gulvet, risikerer man, at rullen kommer i kontakt med jern og påfører det i lakken andre steder på gulvet. Dette er ikke noget man som en fagmand kan forudse, og det kan desværre ikke altid undgås. Prikkerne vil først blive synlige efter lidt tid, så det er en lille risiko man løber ved at vælge denne behandlingsform.

Lyse træsorter kan have en tendens til at få små hvide prikker rundt omkring, hvilket heller ikke kan undgås. Disse bliver typisk synlige efter 1-3 dage. Denne kemiske proces kan man desværre heller ikke forudse ved denne behandling.

IVA gulventreprise - hvid lak giver et smukt, stilrent look

Hvid lak